søndag den 12. februar 2017

1 + 1

En måned og en dag. Det er hvad der er gået siden sidste indlæg. Wow. Ups.

Hvis bare jeg så kunne undskylde mig med at jeg har haft travlt med et nyt og spændende job, eller været på jordomrejse, eller noget andet fedt. Men nej. Desværre.

Jeg har seriøst bare bumset den for vildt. Jeg har ikke lavet en pind. Sovet længe. Set tv-serier. Ignoreret verden og min egen eksistens.

Og hvorfor er jeg så krøbet op fra dybet nu? Jo. Jeg er såmænd kommet tilbage på bloggen, for at fortælle at jeg skal til at gå i neon. Jeg er ikke helt sikker på om det er gul eller orange endnu. Men jeg skal i hvert fald starte i Vej og Park på onsdag. Spørg mig om jeg er flov. Ja. Gu' fanden er jeg flov. Men hey. Måske jeg får en flyverdragt. Det har jeg altid godt kunne tænke mig.
Jeg kan åbenbart ikke få mig et job lige nu. Øv. Jeg er ved at gøre op med mig selv, hvad der er værst - et job i fastfoodbranchen, eller et job i neon. Hm.

Nåh ja. Jeg har en masse ansøgninger ude, som salgselev i en masse forskellige forretninger rundt omkring i byen. Det er bare sådan, at folk åbenbart kun vil have elever til august/september. Men jeg kan trods alt ikke bo i en papkasse og leve af luftfrikadeller og regnvand indtil da... Så jeg har måttet søge om kontanthjælp/uddannelsesstøtte/what ever det nu lige hedder... Buh.

Det værste er, at jeg ikke ved hvilket arbejde jeg skal udføre, og jeg frygter lidt at det kommer til at gå ud over mine negle...

Hm. Kryds fingre for, at jeg får et mere "mig"-job, snart - eller i det mindste for at jeg ikke skal lave havearbejde... Og hvis du kender nogen, som kender nogen, som kender et sted, som står og mangler en medarbejder - elev, ufaglært, et eller andet, i Sønderborg-området - SÅ SIG TIL!!!!

Tak.

2 kommentarer:

  1. https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/JobDetail/4401357

    Ved ikke om det var en mulighed, kan ikke huske om i har bil ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har desværre ikke engang kørekort.. :( men tak fordi du prøvede!

      Slet