onsdag den 11. januar 2017

Eksamen :o

Jeg var til eksamen i går. Og skal også igen i morgen.
Det er første gang i mere end tre år - ja næsten fire faktisk, at jeg går til en eksamen. Så jeg var faktisk lidt nervøs, selvom jeg plejer at kunne snakke mig ud af det meste.


Jeg går på fjernstudie, så eksamen var også "fjern". Det foregår gennem en hjemmeside, hvor man kobler op, med headset, kamera og mikrofon, hvilket lærer og censor også gør. Og så sidder man ellers der og fortæller, ud fra det Power Point man har afleveret ugen i forvejen.


Det gik heldigvis helt okay i går. Jeg gik lidt i stå ved det ene spørgsmål, men gjorde det til gengæld ekstra godt i det andet, og endte med et 7-tal, som jeg er rigtig godt tilfreds med.


Så når det er overstået i morgen, kan jeg gå i gang med at søge elevplads rundt omkring i byen. Jeg har allerede kig på et par stykker, som er slået op på nettet hist og her. Desværre starter de først til sommer, så nu må vi se, hvad jeg kan få at lave indtil da.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med dit 7 tal, det er da super godt gået..

    Håber du finder en rigtig god elevplads..

    Knus Jeanette <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Jeanette <3

      Det håber jeg også! Jeg går i gang med at søge, lige så snart jeg får mit eksamensbevis, her om en uges tid!

      Slet