onsdag den 28. september 2016

Celesti Makeup Pung #1

Jeg har tilmeldt mig noget, der hedder Celesti. De skriver selv, på deres hjemmeside: "En helt ny makeupoplevelse."
Jeg er delvist enig. Konceptet minder meget om Goodiebox, som jeg har været medlem af i næsten to år, men som jeg afmeldte for et halvt års tid siden. Jeg synes Goodiebox blev kedeligt, fordi der var mere og mere pleje i boksene, frem for makeup, som altså er det jeg lever for. Celesti leverer makeup. Derfor tænkte jeg, at jeg ville prøve det af.
Prisen på Celesti og Goodiebox er faktisk også den samme, så det er også ganske fair.

MEN jeg modtog i går min første pakke fra Celesti, og jeg hopper stadig af glæde. Hvis standarden er, som i den første pakke her, bliver det fantastisk!
De samarbejder med en stor portion lækre brands, bland andet Urban Decay, Essie, Mac, Stila og alt mulig andet.
Man får hver måned tilsendt en pakke, hvori der er en makeup pung. (ved dog ikke helt hvad jeg skal bruge en ny makeup pung hver måned, til.. hm...) I pungen er der så 4-5 forskellige makeupprodukter. Dels full size, travelsize og prøve størrelser.

Ok. Så nu har vi ligesom gennemgået princippet. Lad os så se på denne skønne pakke!


Pakken her indeholder fire virkelig lækre ting:

  • Urban Decay Eyeshadow Primer Potion i "Original" som allerede er min all time favorite øjenskygge primer. Den koster 95 kr på Magasin.dk, for en travel Size, som denne også er.
  • Lipland  Matte Lip Crayon, i farven "Everlasting. En virkelig skøn lilla, nærmest fuchsia ish farve. Jeg aner ikke hvor de kan købes, men google fortæller at den eksisterer på lipland.com, hvor den står til 17,99 USD, altså omkring 120 kr. Den er virkelig MAT. Og føles virkelig lækker at have på, og så dufter den lidt af vanillekranse. 
  • NYX Jumbo Eye Pencil, i farven "Iced Mocha". En shimmerish gylden brun farve. Jeg har ikke testet den endnu, men på min håndryg er den flot, og virker både rimelig holdbar og ok at blende. Den koster 60 kr på matas.dk
  • Bbrowbar Brow Definer i farven Indian Chocolate. Den fineste tynde stift, med skru-op, så man ikke skal spidse den. yay. Set på asos.com til 150 kr.
  • Joico Joimist Firm hårspray, som jeg har Googlet mig frem til en værdi på 50 kr. 
  • Og så selvfølgelig den fine lilla/hvid mønstrede makeuppung!

Jeg har altså fået fem produkter, til en samlet værdi af 475 kr, til den nette sum af 159 kr., og det fede er, at jeg faktisk er sikker på jeg kommer til at bruge alle fire produkter fra tid til anden. 

Så thumbs up her fra! 

Dog skal det lige siges, at Celesti desværre har begrænsning på hvor mange medlemmer der kan være tilmeldt, lige nu. Så er du interesseret, vil jeg opfordre til at følge med på deres facebookside, så du kan se hvornår de åbner op for flere tilmeldinger.

Dette indlæg er ikke sponsoreret eller noget som helst andet. Jeg har selv fundet Celesti, tilmeldt mig og betalt. :)


1 kommentar: