mandag den 15. august 2016

En uge

Ja. Sådan er det altså desværre en gang imellem......


Ja... En uge, så gik det galt igen. Faktisk mere præcist 4 arbejdsdage. Og jeg troede ellers, at det gik helt ok. 

Men jeg må nok lytte endnu bedre efter.

I morges var der i hvert fald intet der gik godt. Jeg har sovet elendigt. Jeg endte med at komme en time senere på arbejde, kun for at tage en snak med min leder, og ende med at få hende til at køre mig en tur til lægen.

Nu er jeg igen sygemeldt.

Og sådan er det.

Jeg har det altså bare ikke helt godt. Og det er egentlig okay. 
Jeg har det til gengæld RIGTIG svært ved, ikke at være i stand til at passe mit arbejde. Jeg synes det er pinligt. Jeg er flov over det. Og så har jeg skyldfølelse. For hver eneste dag jeg ikke er der, er der nogen andre der skal lave det, jeg burde have lavet. Det er ikke en rar tanke. Og det er en tanke, vi ellers har fået plantet ret dybt i hovedet, fra min arbejdsplads' side af. 
Jeg ved godt, at normalt, så fortæller de os om "the power of one", fordi man gerne vil undgå pjæksyge, mandagssyge, og folk der bare ikke liiiiige havde lyst i dag. Jeg ved også godt, at jeg ikke hører under den kategori. Jeg vil så pisse gerne yde noget for min arbejdsplads, netop fordi jeg ved, hvad der sker, når bare en enkelt person er væk. 
Og det er det, der gør det så skide hamrende svært at være syg oven i skallen. 
Jeg vil da ikke lyve. En ekstra fridag eller en uge, klager man da ikke over. Men når man ved, at man kun er der hjemme, fordi man er bange for at gå i stykker af at være på arbejde. Så er det altså knap så sjovt. Og ærligt? Jeg kan ikke lade være med at tænke - "så tag dig dog sammen", "det er jo bare et arbejde" og alt sådan noget.

Forestil jer at have to dele af sin hjerne, der konflikter med hinanden. Den ene siger "lad os holde en pause, du har brug for det" og den anden siger "kom nu i gang, de har brug for dig". 

Før var jeg stresset, fordi jeg påtog mig flere og flere arbejdsopgaver, for at opnå nye resultater. Nu er jeg stresset fordi jeg ikke har nogen særlige arbejdsopgaver, der giver mig muligheden for at opnå et resultat overhovedet.

Så ja. Nu er jeg igen sygemeldt. Og jeg skal igen finde ud af hvad pokker jeg skal stille op med mig selv og mit liv, for at få det godt igen.

Der er mange mulige løsninger. Men at vælge den rigtige, det synes jeg er svært. 

1 kommentar:

  1. Jeg er ked af at sige det her, men du kommer ikke over det, før du acceptere at du er i en situation, hvor du ikke kan være på dit job. Du skal kunne gi helt slip på den dårlige samvittighed før du er klar til at vende tilbage. Det handler ikke om at man bare skal tage sig sammen, det handler om at din krop er stresset og så er der bare ikke meget andet at gøre end at geare helt ned. Jeg ved det er pisse svært. Jeg har selv været der og desværre for mig udviklede det sig til noget der var endnu værre. Så mit råd er, gi dig selv tid, accepter situationen og gi slip. Forkæl dig selv. Mindfullness og afslapnings musik er feks også rigtig godt.

    Den del af din hjerne der siger til dig at du skal komme igang, den skal bare holde sig kæft. Det er stressen som taler.

    Og ja, der er rigtig mange muligheder, kunsten er at finde der der virker for dig. Mærk efter, hvad virker og hvad gør dig rolig og glad.

    Knus <3

    SvarSlet